| Bandet idag: |
| Klik på billederne for at læse mere om hver enkelt person. |
|
Historien bag décaf |
| Det hele startede på et gammelt høloft i udkanten af Vejle. Det unge band bestod dengang af en flabet langhåret fyr der sad og hang bag hans såkaldte trommesæt sammensat af alverdens afdankede gamle tønder og smadrede bækner. På bas kom bassisten Claus som var flere år ældre end os andre og som havde det obligatoriske super seje lange hår. Marco's heftige guitarlyd, Kasper’s sindsyge trommespil og Claus’ hurtige basfingere suppleret med en kastereret forsanger kunne da ikke gå galt. Vi skulle finde et navn og Marco udtænkte ”Stereotype Jones” da vi fortolkede det som ”ganske almindelige Hr. Jensen”. Vi havde det fint med at hedde noget så minimalistisk og ukompliceret. Marco skrev alle sangene på det tidspunkt. Det blev nogle dybe abstrakte negative sange, men tiden gik og vi kom ud til forskellige arrangementer men vi havde en konstant irritation over at vi ikke var bedre, så vi endte altid i øvelokalet igen for at skrive bedre sange og ændre arrangementerne i de gamle. |
 |
I studiet første gang |
| Vi gik i studiet første gang i slutningen af 1995 for at indspille 5 sange. Studiet lå i hyggelige landlige omgivelser og den session var hurtigt overstået men resultatet blev slet ikke som forventet. Det var et dødt lydbillede og det lød ikke som når vi spillede sangene live, men nu havde vi da noget vi kunne spille for andre. I midten af 1996 gik vi i samme studie med 5 nye sange og vi kunne tydelig høre at vi var teknisk forbedret men der manglede en hel del endnu. Båndet skaffede os nogle bedre arrangementer og mange mener den dag i dag at det var nogle af vores bedste sange, men vi spiller ingen af dem idag. I starten af 1998 besluttede vi os for at lave en selvproduceret CD, med vores nyeste bassist Nicolai Frank. Den skulle indeholde 5 af de bedste sange vi havde skrevet på det tidspunkt. Det blev til ”Human Head”. Vi besluttede os for at skifte til navnet décaf fordi vi ikke spillede ”heavy” længere og var blevet mere stille med årene. Det vi spillede nu var ”décaf” versioner af de gamle sange og vi begyndte at skrive akustiske sange.
|
Starten på de gode sange |
| Vi var meget lykkelige for at være iblandt de bands der havde deres helt egen CD! Det gav os ikke den helt store respons fra de kære pladeselskaber men vi pressede på igen og igen. En dag blev vi ringet op.....ikke af et pladeselskab, men af vores gode ven Morten Hvid som havde købt en af disse moderne harddisk recordere. Han manglede et et band som han kunne teste udstyret på. Vi sagde naturligvis ja tak og efter en aften i hans soveværelse fik vi en cd i hånden med nummeret "Dear June". Vi var glade for den sang og uden at blinke et øjeblik sendte vi den afsted til fajabefa's årlige konkurrence Starsearch. Vi havde sendt et bånd ind det forrige år, så vi mente ikke vi havde de store chancer, især når vi havde indsendt en cd som kostede 20 kr at producere. Men inden året var omme stod vi på rytmescenen, Midtfyns Festival anno 1999. Det er nok den største oplevelse vi har haft...at stå på den scene hvor vi i mange år har været publikum til fede koncerter var stort, meget stort. |
| to be continued... |
|
|