Pressemateriale.
[download pressemateriale i pdf-format]

Decaf er et rockband der har eksisteret i over 7 år. Bandet er en hybrid af et væld af genrer, men hovedsagelig rock/pop. Kompositionerne afspejler en klar forståelse af instrumenteringen og den gode melodi. Brugen af samples og sequencer er inddraget i musikken og grundfilosofien har altid været "what you hear is what you get". Navnet stammer fra øvelokalet hvor bandet, for flere år siden, fik tapetseret øvelokalet med filmplakater. Plakaten fra "Reality bites" hang på væggen og indridset i baggrunden stod der ord som symboliserede Generation X, deriblandt var ordet decaf.

Musikken ligger i den brede pop/rock genre som er blevet vældig populær for tiden men samtidig provokerer Decaf nok til at adskille sig. Materialet på EP'en "Ready Now" er fra 2 forskellige studie sessions men især "Time to let go" og "Love is all that matters" giver et godt billede af den nuværende position i sangskrivningen.

Der har været over 700 besøgende om dagen på hjemmesiden decaf.dk som har resulteret i en massiv bestilling af vores promotion cd som har været frontløberen til EP'en "Ready Now".

Decaf har altid gået alternative veje og bryder med de musikalske tendenser. Bandet prøver at genskabe den ærlige og direkte musik som i en tid har været overset. En rejse gennem genre som heavy, rock og pop har udviklet bandet og bragt en stor musikalsk ballast med sig. EP'en præsenterer en stil der kombinerer popmusikkens smukke sange og rockens upolerede og rå lyd.

Karrieren har indeholdt koncert på Rytmescenen, Midtfyns festival 1999 igennem Fajabefa's Starsearch, optræden for deltager af TV-3 succesen Robinson-ekspeditionen, samt koncerter overalt i Danmark. Bandet skal opleves LIVE da det er deres absolutte force, og der er ikke sparet på energien. Check decaf.dk for nyheder og billeder af deres sidste koncerter. Her kan der også lyttes til de sidste nye sange eller live optagelser.

Decaf:
Tom Nielsen (Vokal & Akustisk Guitar)
Marco Nørgaard (Guitar & Programmering)
Jens Brosbøl (Bas & Kor)
Claus Greve (Keyboards & Kor)
Kasper Ergemann (Trommer)

Referencer
www.decaf.dk >>> www.mymusic.dk >>> www.fuzzbox.dk >>> www.garageband.com >>> www.soundvenue.com >>> www.musiknet.dk >>> www.stereonet.dk >>> www.bandlist.dk >>> www.galaxyjoe.dk >>> www.fajabefa.dk >>> www.gaffa.dk

Citater
"Hvis ikke Décaf går hen og breaker med deres formåen på cden "Ready Now", så tager jeg første fly til Thailand og får mig en kønsskifteoperation." Lineout

"...Marcus Winther-John fra Inside the Whale betragter Décaf som favorit blandt de 140 indsendte..." Ugeavisen, Vejle

"...Décaf sørgede for én af de bedste koncerter på åben scene!" Vejle Amts Folkeblad

"...det klarede de med bravur. Bandets tunge rockede bund og den melodiøse vokal kom godt ud over scenekanten." Lineout

"...Décaf troede, at kun 2 måger gad høre dem. DE TOG FEJL!" Fyens Stiftstidende

"...Décaf, måske øjeblikkets bedste og mest succesfulde band med rødder i Vejle Amt." Vejle Amts Folkebad

"...glimrende kompositioner og gode hooklines, og det er jo det det handler om." Bo Feierskov (Nice little Penguins)

"...et pletskud er den smittende Happy der nok skulle kunne få de store følelser frem i mangt et ungpigehjerte." Nikolai Lubich (Gaffa)

"...Mere stil end de andre bands, frem for alt en velsyngende forsanger!" Wilderness (Mymusic.dk)

"...har en speciel atmosfære og den har alt det der skal til for at skabe en god rock sang, fed vokal og nok også et af de bedste omkvæd jeg har hørt igennem længere tid." Christian Bonde (Mymusic.dk)

Press and information

décaf is underground music from Denmark. The music is a hybrid of classic pop and rock, never compromising the good melody. The music is built around the philosophy 'what you hear is what you get!'

Decaf:
Tom Nielsen (Vocal)
Marco Nørgaard (Guitar)
Jens Brosbøl (Bass)
Claus Greve (Keyboard)
Kasper Ergemann (Drums)

References
www.garageband.com